Månedsarkiv: maj 2020

Syltning

Basis syltelage:

  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 2 dl eddike (brug helst klar eddike, hvis du vil se på et klarere glas)
  • Peberkorn
  • Laurbærblade
  • Evt. 1 Citron

Skyl sylteglas med kogende vand – brug gerne de gode fra Weck www.sylteglas.dk
Fyld dem (separat) med fx. agurk, ingefær, tomat, gulerødder, rødløg.
Brug også krydderurter efter egen smag.

Kog lagen op og sørg for at sukkeret er opløst. Hæld lagen over indholdet (som skal dækkes helt). Sæt hurtig låget på og luk!

Henkogning

Ved henkogning konserverer man indholdet helt uden brug af e-numre.
Brug aldrig Atamon. Heller ikke til at skylle glassene. Atamon dræber også de sunde bakterier i tarmene = en stor del af vores immunforsvar.

Brug patentglas (dem med gummiring) – se de gode fra Weck på www.sylteglas.dk

Skyl glassene med kogende vand.
Fyld indholdet på; kan være en gryderet, suppe, tomater, grøntsager etc.

Grøntsager skal blancheres
inden de henkoges, dvs. dyppes i kogende vand.
Derefter lægges de i henkogningsglas, der fyldes med en kold saltlage. Saltlagen kan laves af blancheringsvandet tilsat 1 spsk. salt pr liter vand.

Fyld bradepande med 1/3 vand. Ind i ovnen på 150 grader.
Stil glassene på bradepanden. Lad dem stå i 30 min. – indtil indholdet i glassene bobler/koger.
Efter afkøling sikres at glaslåget ikke kan tages af – så det det 100% vacuumeret.

Henkogning dræber alle bakterier samt skaber vacuum.
Luftes presses ud under kogning (selvom det er tætnet med gummiringe), og ved nedkøling dannes vacuum.

Holdbarhed
Kan holde sig i min. 1 år, og mange mener flere år…
Ved åbning skal man blot sikre sig, at låget ikke kan tages af uden af hive i gummiringen (der skal stadig være vacuum).
Holdbarheden efter åbning: Max. 1 dag, dvs. brug med det samme.

Notabene. Louis Pasteur opdagede i 1866 at alle bakterier dræbes ved temperaturer over ca. 63 grader.

Corona Knas

  • Gulerødder i små tern
  • Svampe/Champignoner i små tern
  • Valnød, hakket groft – Alternativt mandler, solsikke- ell. græskarkærner, som giver lidt knas
  • Jalapenos
  • Skalotteløg, finthakket

Bland det hele sammen.

Tilsæt Creme Fraiche (evt. lidt kvalitets mayonnaise), dijon sennep, ahornsirup og citron.
Smag til med flagesalt og evt. lidt kværnet peber.

Evt. toppet med hakket purløg.